Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

Log ind Favorit
Menu
0IndkøbskurvDKK
I alt0,00 DKK
Vis indkøbskurv

Hønsehus SORTE SARAH Sekskantet Skønhed

Hønsehus SORTE SARAH Sekskantet Skønhed
  • Pris 1 Stk, 19.999,00DKK
Tjek På lager, levering 1-2 dage
Hønsehus til det private Hønsehold Dansk Design Dansk Håndværk 240 x 240 x 270 cm
  • Beskrivelse

Sekskantet Danskproduceret HØNSEHUS.

Rigtigt stort hønsehus til den moderne URBAN LIVING parcelhushave eller landstedet med hønsehold op til 8 høns. Det er selvfølgelig afhængig af den race du vælger.
Prisen du ser her er den totale pris - Vi betaler fragten til din adresse.
(brofaste adresser - tillæg på 950 kroner hvis du lever på en ø i Danmark)

Målet på dette hus er 240 cm x 240 cm og 270 cm i højden.

Leveres delvis samlet Vores smukke nye designer eksklusive hønsehus er en fryd for øjet og have designet. Ikke nok med det ser hammer godt ud, det er også stort og praktisk. Huset er bygget i trykimprægneret træ som er grundmalet til det danske vejr. Net og hængsler er lavet i galvaniseret materiale. Huset er toppet med flot sort tagpap. Inden i huset er der en lækker hønsegård en ægte voliere. Derudover en hønse værdig trappe op til sove afdelingen. Et rigtig godt indrettet hønsehus med redekasse og god plads. Der er dobbelt låge til redekassen, som gør det nemt at samle æg ind og fodre, det foregår på første salen, altså i en dejlig arbejdshøjde, og der er en lille lem der kan lukkes ind til huset om natten, eller når man skal gøre rent. Natten nydes på husets siddepind og huset er tæt.

Når dine høns står op om morgenen kan de nyde tilværelsen i gården hvor der under hønsehuset er en overdækket "terrasse" for ophold i de varme sommerdage eller når det danske vejr viser tænder. Den sekskantede form er dekorativ og let at komme rundt om. Man kan se sit hønse univers fra alle sider. Indgangen til hønse palæet går gennem en dobbeltlåge i fuld højde. Huset er let at rengøre og komme til. Vi synes bestemt her er tale om et hønsehus som oser af charme og personlighed. Se vores billeder.

Når du bestiller dette hus er prisen inklusiv levering direkte til din adresse.

Du kan tilkøbe et åbne/lukke ur så bliver der åbnet til dine høns når solen står op og lukket når solen går ned. PS: du skal selvfølgelig tilse dine høns hver dag og give dem frisk vand. En høne drikker op til en halv liter vand om dagen. Du skal selvfølgelig tjekke med din kommune om du har lov til at holde høns i din have. Vælger du de tunge racer kan du nøjes med et hegn på en meter rundt om din have og lade dine nye hønse venner færdes frit i din have om dagen. Så kommer du orme, snegle og insekter til livs. Høns kan blive utrolig tamme og være til stor glæde for hele familien. Høns i haven er en stor fornøjelse:

Sådan siger en skruk høne:

Vi har masser af udstyr til høns. Find det i vores menu til venstre. Vores hønsehuse er ikke omfattet af vores VIP kunde program.
 

7 grunde til at få høns

1. Friske æg hver dag
Med blot 4 – 5 høns kan du få friske æg hver morgen. Afhængigt af race kan en høne under optimale forhold lægge 150-300 æg årligt. Hønen lægger flest æg, når den er mellem et halvt og halvandet år gammel, herefter falder antallet gradvist.

2. Super hønsemøg til haven
Hønsemøg er super god gødning til haven. Hønsemøget skal dog helst ikke være for frisk, da det så kan skade planterne. Lad det ligge mindst 3 måneder inden brug og bland det gerne med kompostjord. Brug ikke hønsemøg direkte mellem grøntsager, der skal spises friske. Grav helst gødningen ned i jorden tidligt på foråret.

3. Slip af med køkken- og haveaffald
Høns er praktisk taget altædende, og du kan give dem både køkkenaffald, som fx kogte og rå grøntsager, samt nedfaldsæbler, ukrudt og græsafklip og på den måde omsætter du faktisk dit skrald til æg og kød. Husk dog, at hønsene også have tilskud af korn hver dag.

4. Høns som snegledræber
Hvis du kæmper med dræbersnegle i haven, er høns også en god idé. De æder særligt de små snegle.

5. Spis bedre hønsekød
Du kan naturligvis også spise dine høns, og hobbyhøns er angiveligt ofte mere velsmagende end meget af det kylling, du kan købe i butikkerne det pga. hønsenes ekstra opvæksttid, det mere alsidige foder og de færre stresspåvirkninger. Det er bedst at slagte dine høns, når de er mellem 2 måneder og 2 år gamle.

6. Høns er hyggelige kæledyr
Høns kan blive ret tamme og kan være gode og sjove kæledyr for børn og andre dyreglade sjæle. Men husk ikke at knytte dig for tæt til hønsene, hvis du planlægger at slagte dem.

7. Beroligende stemning til haven
Mange oplever, at det virker beroligende, at have de klukkende høns gående rundt. Nogle lader deres høns gå frit omkring i haven om dagen gør du det, så husk indhegning om grunden, så de ikke løber væk. Alt efter din og dine naboers lydfølsomhed, kan det også være meget stemningsfuldt med en hane, der galer solen op. Du kan slukke for det meget tidlige hanegal ved at lave hønsehuset lystæt så galer hanen først, når du åbner for hønsehuset.


 
Varenummer: 6969
Relaterede produkter